OPRINDELSE
Sakset fra www.samojed.dk

Samojedhundene stammer fra det nordlige Rusland mellem Uralbjergene og floden Jenisej. De tilhørte nomadestammer, som brugte dem til at vogte deres rensdyr og somme tider til at trække deres slæder.
De kaldte hundene for Bjelkier, der betyder "hvide hunde, der får hvide hvalpe". I Rusland er de også blevet kaldt Nenetskyhunde efter Nenetskyfolket, der levede tæt på den arktiske cirkel. Hos os har hundene fået navn efter den stamme, der hed Samojederne.

Den hund, vi idag kalder Samojedhunden, kommer dog ikke med garanti fra det egentlige samojeddistrikt.
Nomadestammerne var meget primitive. De boede i telte og vandrede omkring fra sted til sted og søgte efter lav og mos, som rensdyrene skulle leve af. Det var et hårdt liv, især om vinteren. Hundene gik ind og ud af teltene som de ville, og om natten sov de så nær deres mennesker som muligt. Mennesker og hunde var afhængige af hinanden og levede i nær kontakt med naturen. I dag er disse nomadefolks oprindelige levevis ændret af industrialisering.

På sin første færd mod Nordpolen i 1893 havde Fridtjof Nansen samojedhunde med som trækdyr. Han havde hentet dem hos Alexander Tronheim i Tobolsk. Trondheim havde købt hundene hos nomaderne. Og der skulle betales en god pris for de bedste hunde. Også Roald Amundsen, den første mand på Sydpolen, brugte samojedhunde på sine ekspeditioner. Det kan man bl.a. læse om i hans beretning om Nordøst-passagen.

Mange andre har også brugt samojedhunde som trækdyr. På et tidspunkt blev polarekspeditionerne opløst og hundene efterladt rundt omkring. En del kom til England. Bl.a. tog den engelske familie Kilbourn Scott en del af disse ekspeditionshunde til sig og lod dem indgå i avlen. En af dem fandt de i en zoologisk have i Sidney i Australien. Det var hanhunden Antarctic Buck. Han og flere andre af begge køn blev grundstammen til de samojedhunde, vi har i dag. Ikke alle nomadestammernes hunde var helt hvide i ekspeditionernes dage. Sorte og brune aftegninger var almindelige. Kigger du godt efter, vil du sikkert i din samojeds pels finde enkelte sorte hår - en arv fra fortiden. Men opdrættere har fra starten satset på den hvide samojedhund. Standarden tillader dog stadig cremet og bisquit, fordi en ren hvid arvemasse kan give problemer for racen.

>>>>>>>>><<<<<<<<<<

EGNE ERFARINGER

Det er en fantastisk god ven og hundene er altså bare taknemmelige, men man skal tale pænt til dem. Hundens temperament er særdeles venligt, men vi kommer ikke udenom, at de godt kan li' at høre dem selv ind imellem fx. når de leger. Det er en social hund, der rigtig godt kan li' børn og de fleste børn elsker den hvide isbjørn.

Det er ikke en hund, der som sådan egner sig til at være løs alle vegne. Hvis hunden ser en hund, kat, fugl, egern, hest, får what ever.....så kan den finde på at lukke helt af og fortsætte derudaf. Jeg tror nu ikke, det er fordi den vil være ulydig, men simpelthen fordi den er så fokuseret på målet. Det er formentlig dette instinkt, der gør den smadder god til slædehundeløb i skoven m.v.

Vi har erfaret, at det er en rigtig god idé at få god kontakt til hunden, fra den er helt lille. Det er rigtig godt givet ud senere hen. Så får man simplethen en dejlig tilværelse sammen.

Mht. pelspleje er der selvfølgelig noget arbejde. Man kan godt holde sin hund pæn ved at bruge ½ timestid om ugen. Vi vasker vores hunde, når vi tager på udstilling eller de i øvrigt trænger......!! Med det rette udstyr ved hånden er det lige til, og ærlig talt er der ikke noget bedre end en ny-ordnet samojed. De elsker simpelhen at blive blowet tørre.

Det er en race, der er yderst hjælpsom i haven. Det er ikke ualmindeligt at der bliver gravet huller i græsplænen og flyttet brænde...og så er det jo, at man skal "lære" at være glad for hjælpen!! Desværre er det jo så ikke altid at hunden kan kende forskel på "brænde" inde og ude! Derfor kan "man" godt komme til at bide lidt i en dørkarm o.lign. De fleste vokser fra det og man skal jo huske på alle de trods alt dejlige stunder man har sammen!!

Hvis man ikke forstår sig på racen, kan man ende med at have en hund, der synes besværlig at holde i pelsen, gør ofte, graver i haven, ikke kan være løs, trækker i snoren under gårturen - umiddelbart ikke særlig tillokkende vel??

Mit budskab er blot, at man skal overveje nøje, hvilken race, der opfylder ens behov INDEN man anskaffer sig den. Personligt ville jeg ikke undvære vores samojeder - vores naboer kan nok godt..!???.